torsdag den 29. juli 2010

Studiekalender


Studiekalender 2010/2011


Jeg har lavet en studiekalender til min lillesøster.
Jeg har brugt stempler fra StampinUp, QK dies, sommerfugle punch og blomster fra Wild Orchid Crafts. Et stykke bølgepap malet med acryl maling, og så lidt glimmer.

Bagsiden ser således ud:


Martine er skolelærer, så selvfølgelig en lille henstilling til alle de nysgerrige elever.

Hilsen Vinni

fredag den 23. juli 2010

Taskekort

Jeg har lavet et taskekort til min niece som nu er fyldt 5 år. Lille Mie er en lille dame, der til sin fødselsdag ønskede sig make up. Når man er en lille dame, så skal man jo også have en taske.

Den kan ses her.





Jeg har liftet taskekortet fra Scrapsistersbloggen og Benita´s blog. Det kan stærkt anbefales at afprøve denne, jeg afleverede tasken igår, og har fået 2 nye bestillinger på den.

Igår fik jeg også lokket min svigerinde med til Convention, så nu er vi 3 tøser der skal følges ad.
Det bliver så sjovt, og dejligt at sidde sammen med nogen man kender.

Scrap hilsner Vinni



tirsdag den 20. juli 2010

kort

Jeg har fået lavet et par kort til min egen kortkasse, det var dejligt at få nogle i den,
da der jo ofte forsvinder af den.


 

Jeg har også haft gang i kort til mine nevøer og niece, men dem får i først om et par dage.

Scrap hilsner fra Vinni

torsdag den 15. juli 2010

StampinUp

Som tidligere nævnt havde jeg Malene fra StampinUp til homeparty for et stykke tid siden. Det var en rigtig hyggelig aften, og kan stærkt anbefale andre til at kontakte Malene til at komme og vise alle de lækre ting som SU har.

Jeg har nu fået mine produkter, og gik straks igang med at afprøve stempler og sværte. Her kan I se det første jeg har fået lavet.




Ideen med disse flotte glas har jeg fået fra Nettis blog, og min kære svigerinde har så SLÆBT hele 10 flotte glas med hjem til mig. Er det ikke fantastisk hvad man kan få folk til. Men som tak, så skal Helle jo selvfølgelig have dette glas.

I får også lige et billede af de ting som posten kom med

Tak for alle de søde kommentar, og kan I så have en rigtig dejlig sommer.

Scrap hilsner fra Vinni

onsdag den 14. juli 2010

4 på stribe - LO nr. 28,29,30 og 31

Som I nok har set, så har vi 4 børn og jeg har prøvet at lave 4 LO, hvor grundfarven på alle 4 er hvid. Meningen var at der kun skulle lidt farve på, men som sædvanlig tog farverne lidt overhånd.
Og desværre kunne mit kamera ikke finde ud af alt det hvide, så billederne er ikke så gode - Sorry.




torsdag den 1. juli 2010

New sheriff in town - Lo nr. 27

Her har jeg leget med min silhouette.
Græs, lasso, sherifstjerne, teks og comboy er alt sammen skåret i alm. billig pap.
Banner er limet på flos.
Jeg har sat den i mit album, men Emil mener nu at den skal hænge på hans værelse, så man kan se at han faktisk er en rigtig cowboy.
Jeg er rigtig glad for dette LO, for den var så sjov at lave og så har jeg brugt lang tid på den. Der er desværre ikke brugt glimmer eller bling - Det er vist første gang det er sket.

Også lige en lille hilsen til Heidi
Du har taget godt imod mig i Scrappers by choice, og det er jeg taknemlig for - TAK 

Scrap hilsner fra Vinni