torsdag den 23. september 2010

Dåbskort

Jeg har lavet dette dåbskort til Nanna, jeg blev så grebet at der måtte en ekstra side i, så det næsten blev et album.



Side 2 og 3
Der er små tags med dato, klokkeslæt, vægt og cm.
 


Side 4 og 5
På side 5, kan der skrives en lille hilsen

Side 6
Denne lille sjove historie har jeg glædet mig til at bruge.

Alt papir er fra et digikit, det var fedt at bruge da jeg løb tør for papir, og kunne bare udskrive igen.


 Kærlig scrap hilsner
Vinni

torsdag den 16. september 2010

kort

Det er snart Convention til, det betyder at der igen skal købes mønsterpapir, derfor er jeg blevet enig med mig selv (det var ikke så svært) at restekassen skal være tom inden da.

Her er så et udpluk at restekortene:

 

Her er der brugt et digistempel, farvelagt med distress, tekst stempel er fra Scrapsisters forum, kan ikke huske hvem der lavede dem. Spellbinders og Marianne die. Punch fra StampinUp og EK



Her har jeg farvelagt med Copic (under kyndig vejledning fra Anne - AFO80  -   tak for det)
 Piratdies har jeg pænt lånt af Emil, og jeg har lagt den på plads igen, som jeg fik besked på.
Teksten er lavet på silhouette.

 Dette kort er til min svigerfar, der som i nok har gættet er jæger.
Her har sille igen været igang.
Undskyld det dårlige billede.

KH Vinni

tirsdag den 14. september 2010

Taskekort

Jeg har lavet et Verona taskekort, som skal bruges til en ung pige, Vi blev derfor enige om at der så skulle stå Gucci på tasken, og her er resultatet.






Papiret er fra Riddersholm, ellers er der brugt spellbinders, Marianne og QK dies.
Lidt embossing og blomster.

Der var lige en lille rest af papiret, så der blev også til et kort.


Her har jeg brugt mit nye Marianne die, og mit nye bånd købt hos Malene Jacobsen - stampinUp.

kh Vinni

mandag den 13. september 2010

Mandekort

Det kniber med at finde på nogle mandekort, men det skulle forsøges.

Her har jeg printet et billed af en gammel bil, men jeg tror at der skal nogle Tim holtz stempler i kurven til Convention.

Kh Vinni

søndag den 12. september 2010

Workshop i Esbjerg

Lørdag drog min kusine Sara og Jeg til workshop i Esbjerg. Vi havde en lærerig dag, sammen med nogle søde pige.

Vi vidste ikke hvad vi skulle lave, men dagens tema var sommerfugle.
Vi skulle dekorere en sommerfugl, hvor vi brugte papir, limlak og gesso.

Der kom dette resultat ud af dagens anstrengelser:


Vi lærte at farvelægge stempler og nogle nye teknikker til at lave blomster.
Malene Jacobsen (StampinUp) var underviser, så der kom også nye forsyninger af stempelsværte og bånd i scrapkassen.

kh Vinni

søndag den 5. september 2010

kort af rester


Jeg har lavet 2 kort af rester fra æskekursus hos Unik Scrap, stemplet er et digistempel som jeg har fundet på nettet.
Pyntet med nogle af de nye billige dew drops.



Stemplet i bunden er fra StampinUp.

Scrap hilsner fra Vinni

lørdag den 4. september 2010

LO nr. 32 - 33

Til crop i Herning i sidste weekend, fik jeg startet på disse 2 LO´s


Her er et Lo af Susanne og Marie. Jeg prøver på at sætte mere pynt oven på hinanen i små områder, det virker ikke helt for mig endnu - men øvelse gør mester.
Undskyld blitsen på billedet.
De små halve glasperler, har jeg købt i "dyre domme" til Scrap i det jyske, og fandt så ud af til crop, at de kan købes ved blomsterhandleren til en slik - så nu har jeg rigeligt på lager. hi hi

Dette billede af Emil og Marie er taget til kusine Thea´s barnedåb, og jeg er bare så vild med det. Jeg syntes det er så sødt at Emil holder om sin lillesøster, og billeder kan snyde, for her ligner de begge to søde engle.
Blomsterne er lavet af cirkler der er revet i kanten og krøllet. Rullet en lille strimmel til midten. Dem kommer jeg til at bruge rigtig meget, for man har jo altid en lille rest liggende der kan bruges.

Håber I alle får en rigtig dejlig weekend.
Vinni