fredag den 9. marts 2012

Invitation

Jakob skal konfirmeres i maj, og han har bestilt disse invitationer.
Men da mit håndled ikke rigtig vil som jeg vil, har han selv måtte bidrage til det store arbejde.
Det syntes jeg jo kun det har været hyggeligt. Dog fik jeg forbud om at fotograferer ham med nål og tråd i hånden. Vi har lavet 32 stk.


Som I nok kan se, er det et Donnakort, som jeg jo bare elsker at lave.

Ang. mit håndled, så fik jeg fjernet skinnen i mit håndled igår. Så nu vil tiden vise, om det var den der overbelastede mine sener i håndleddet.
Desværre så er min hånd helt følelsesløs, og jeg skal jo til Convention i morgen. øv øv, men jeg kan vel handle med venstrehånd, og pigerne fra Scrappers by choice må så slæbe alle mine indkøb hen til vores pladser. 

Glæder mig til at hilse på en masse søde scrapper imorgen.
Vi ses

Vinni


fredag den 17. februar 2012

Menig

Lang tid siden sidste indlæg.

Desværre har jeg seneskedehindebetændelse i min højre hånd, og derfor får jeg ikke scrappet i tiden. Jeg er ved at blive skør, og trænger til at være kreativ. Nogle af mine indkøb fra Convention i oktober er endnu ikke pakket ud og afprøvet, og det er da synd.

Jeg har dog lavet et dobbelt LO´s fra Bennys tid som soldat.
Jeg har gemt alle hans mærker og navneskilte, og de skulle selvfølgelig med på de 2 LO´s.





Jeg vil prøve lykken og deltage i en udfordring hos Card and scrap med disse LO´s.
Udfordring # 26 lyder sådan: brug knapper.

Scrap hilsner Vinni

mandag den 9. januar 2012

Årets første Layout

Godt nytår til alle i blogland.
Jeg glæder mig til et nyt år med masser af nye udfordringer, nye teknikker og en masser af crop.

Crop starter på fredag hvor jeg drager afsted til sommerhusscrap - JUBBBBBIIIIIIII


Dette Layout fik jeg begyndt på til Scrap i Herning (host host - det var før jul) Nu er det færdig og jeg syntes det er blevet rigtig godlavt.
Jeg elsker at få billeder af niecer og nevøer, så da vi i nov. fik disse billeder, var jeg ikke i tvivl om at de skulle scrappes.


Jeg er i øjeblikket ved at lave indbydelseskort til Jakobs konfirmation. Drengen er fuldstændig tosset med jagt, så da mor foreslog et kort med en kirke, blev der helt stille, og en lille kommentar lød "Jamen jeg kan jo godt lide jagt" Mors plan blev skrottet, og knokler derfor nu med Donnas bukkekort. Puha et stort stykke arbejde.

Jeg havde ikke en embossingplade med pletter, derfor har jeg lavet en alternativ plade. Den funger udemærket, så det bliver nok ikke sidste gang, jeg laver sådan en. Jeg har brugt min screw punch omvendt. Det vil sige at det der plejer at blive smidt væk, er brugt her. 2 pletter er limet oven på hinanden.

Den ser sådan ud:


Håber I får en dejlig dag.

Vinni

tirsdag den 27. december 2011

Playground


Jeg har lavet et layout fra en fødselsdag i sommers, hvor haven blev forvandlet til en legeplads.
Jeg har brugt tape og mist, hvilket jeg ikke gør ret tit. Og det er ikke fordi jeg ikke har noget at ta´ af.

 

Undskyld det dårlige billedkvalitet.

I skal da også lige se vores juletræ.
Vi gik op i vores lille skov. Emil og Marie skulle selvfølgelig
 selv fælde træet. Det tog lang tid, men de hyggede sig.
De slæbte det selv helt hjem.

 De fik det også pyntet før mor fik tid til at hjælpe. Der blev flyttet lidt rundt på pyntet da mor kom til, og ungerne ude af stuen igen.


 Som I kan se, var det en stolt Marie der fandt årets mandel.

Det betyder at der er nye billeder til at scrappe i 2012. Uha hvor bliver det skønt.

Håber I alle har haft en dejlig jul.

Godt nytår fra Vinni

torsdag den 15. december 2011

Juleæske til gavekort

På bestilling har jeg lavet denne lille juleæske.

Der skal ligge et gavekort inden i.


Der er brugt die fra Marianne design og kantpunch fra Martha Stewart.


Hilsen Vinni

onsdag den 14. december 2011

Rensdyr


Vi har holdt Emils 7 års fødselsdag, og bordet var pyntet med disse 3 syngende rensdyr.
Jeg har snuppet ideen hos Anjashobby, her ligger der en flot vejledning. Kig forbi der er masser af andre ideer.


På nedenstående billede kan I se hvordan de embossede snefnug har fået hvid sværte.


Geviret er en die fra QK.


De er veldig sjove at lave, og børn kan sagtens være med.


Julehilsner fra Vinni

fredag den 9. december 2011

Juletag

Jeg har leget lidt med distress, og det er der kommet denne juletag ud af.


Søndag drager jeg afsted til juleafslutning med de skønne scraptøser i Lind. Jeg glæder mig, og det bliver skønt at skulle scrappe og spise julelækkerier en hel dag.

Julehilsner Vinni

torsdag den 8. december 2011

Joseph og Maria

Jeg købte dette stempel hos Whiff of Joy sidste år, og er bare så vild med den.
Næste projekt er at farvelægge stempler, det er ikke min stærke side, men øvelse gør mester.

Her får I det næste julekort herfra


Kanten til højre er embosset med guld. Båndet var hvidt men farvet med SU sværte. 

Hilsen Vinni



onsdag den 7. december 2011

Julekort

Så er scraplysten kommet tilbage, det hænger nok sammen med den søde juletid.

Jeg elsker denne højtid, og nyder stemningen, musikken og duften af gran og julebag. Noget af det bedste er jo nok at få julekort, derfor bruger jeg også meget tid på selv af lave og skrive julekort.

Her er mine første julekort, lavet til scrap i Lind.




Mona var ikke tilfreds med resultatet da hun havde embosset denne baggrund med guld. Jeg fik derfor kortet og kunne pynte med dies fra Marianne design, punch lånt af Heidi C og stempel lånt af Mona.



 Håber I alle nyder december.

Varme knus i en kold vintertid
Vinni

tirsdag den 27. september 2011

Distress ink

Jeg har lavet en mappe til mine distress ink puder. Så håber jeg at der bliver ved med at være styr på dem.

Min plan er at mine sværter fra StampinUp også skal i mappen.

Jeg har brugt Charlotte Ravns tutorials til at lave mappen. Du kan finde den her. Jeg har dog lavet om på målene.

Jeg har printet siderne ud, og derefter lamineret dem. Bagpå sidder puderne på et stykke velcro. Jeg har ikke alle farverne "endnu", men nu er der snart Convention, så mon ikke der kommer et par farver mere med hjem.



Jeg vil også lige vise denne stempelkarusel som jeg fandt for 60 kr i en boghandel. Ja så mangler jeg jo bare nogle flere blending tool.
Når jeg finder noget nyt, så giver det bare flere behov, hvordan kan det være??


Undskyld at solen kom lidt i billedet, men endelig er den her, så jeg brokker mig ikke.

Håber vi ses til Convention - jeg glæder mig

Solskinshilsner fra Vinni 

lørdag den 17. september 2011

Ridderkort

Emil har været til fødselsdag ved Lukas, og havde dette ridderkort med.


God scraplyst til jer alle.

kh Vinni

fredag den 9. september 2011

Kursus i UTEE

Jeg var til Scrap i Billund. Et super godt arrangement, med masser at søde mennesker.
Jeg syntes det er fantastisk, at der i scrapverdenen er folk i alle aldre, som hygger sig sammen.

Jeg var også på kursus ved Linda, hvor vi lavede en billedramme pyntet med UTEE, papir og blomster

Jeg er meget begejstret og syntes at resultatet blev kanon godt. På selve dagen syntes jeg ikke at mit billede skulle i, men da jeg kom hjem, og fik kigget lidt på det, er jeg yderst tilfreds.

Her kommer mit projekt.



 
Håber I alle er kreative derude, jeg vil nyde jeres projekter på blog´s den næste tid.

Hilsen Vinni

onsdag den 31. august 2011

Studiekalender

Min kære svigerinde er begyndt i skole igen, og hun skal jo også have styr på alle de mange lektier, så her er hendes lektiebog.


Nu får jeg vist ikke lavet mere før jeg skal til Billund på lørdag. Det bliver sjovt at hilse på nye og gamle ansigter. Der er jo også sendt en bestilling afsted, som skal afhentes denne dag - og mon ikke der kommer mere i posen, når man kan se de skønne ting............ jeg elsker crop.

Hilsen Vinni




tirsdag den 30. august 2011

Bryllupskort

Jeg har på bestilling lavet dette romantiske bryllupskort


Det er bare så skønt at lave kort til nogle man kender. Her er det min gamle spejderleder der sagde ja til sin Lars i lørdags.

Scrap hilsner Vinni

A kiss from the sun


Torsdagaften havde jeg besøg af 4 tøser fra Scrappers by choise.
Jeg fik begyndt på dette LO.

Jeg er rigtig glad for blomsten. Den er lavet sådan her:
Hvid karton der er distresset.
Stemplet med hvid embossing.
Hele blomsten er herefter embosset med klar embossing.
Bladene er herefter formet og kanten har fået glimmer.
Til sidst er den limet sammen.




Håber I alle får en rigtig god dag.

vh Vinni

søndag den 21. august 2011

Fredags hygge

Dette LO´s hedder fredags hygge.
Vi skulle se tegnefilm på børneværelset. Dyner og puder lå på gulvet sammen med hund, mor, far og 4 unger.


Kan også tilføje at der nu er rigtig gang i alle 6 hundehvalpe.




vh Vinni


torsdag den 11. august 2011

Herre tags

Vi skal til 40 års fødselsdag på lørdag, og Michael skal have denne flasketags.


Jeg har brugt Tim Holtz die, stempler og embossing.

Her er kortet sat på flasken,



I får lige en opfølgning på de små hundehvalpe.
Nu 4 uger og med skæg



Jeg kan desværre ikke få lov til at lægge kommentar på de forskellige blog, så det må I have tilgode. Men jeg følger Jer alligevel.

God regnfuld dag til alle.

Scrap hilsner Vinni

lørdag den 6. august 2011

today, tomorrow, always

Så kom der endelig et layout igen. Dette billede af min mormor og morfar har jeg glædet mig til at scrappe.

Jeg har brugt mist, mask, silhouette, punch og stempler. Der kom også lige et par sting med.


Tak for I brugt lidt tid her på bloggen.

Scrap hilsner Vinni

onsdag den 3. august 2011

Prinsesseslot

Denne prinsesseslot er min favorit, den bliver bare så yndig og piget. Jeg har nu lavet 5, og jeg er endnu ikke træt af den.
Der er godt nok mange syninger, men foran fjernsynet tager det ingen tid. Jeg kan kun anbefale andre til at komme igang med nål og tråd.


Scraphilsner Vinni


tirsdag den 2. august 2011

Lektiebøger


Mine 2 mindste børn har været på ferie hos deres fætre og kusine, og i feriegave fik de disse lektiebøger.


Bagside




Laurits er bidt af en fodbold, så den skulle selvfølgelig være fyldt med runde kugler.

Lillebror William er ikke begyndt i skole, så han fik en notesblok



Nu vil jeg til at flette en taske, er meget spændt på om jeg er omhyggelig nok til sådan noget.

Håber I alle har haft en dejlig dag.

kh Vinni

onsdag den 27. juli 2011

Dragekort og sutteflaske

Endelig har jeg igen fået lavet lidt kort.

Her er det en drage som et Donna kort.


Det næste er også et Donna kort som sutteflaske.


Jeg har tilmeldt mig kurset flettede tasker, og jeg glæder mig helt vildt til at komme igang.
Måske får jeg tid de næste dage, da de 2 små tager på ferie hos Moster Martine i 3 dage.

I skal da også lige se de små vidundere igen.
Første billede hvor de er 2 dage



1 uge gammel.
Vores lille yngling er Hubert der ligger på ryggen i midten



Idag 14 dage

Tak for i kikkede forbi

Vinni